USPECIFICERET
Uspecificerede rejser er rejser af lavest mulige standard og bør kun vælges, hvis du slet ikke stiller krav til hverken standard, faciliteter eller beliggenhed. Indkvarteringens art og sted angives ved ankomsten til destinationen - vi kan ikke give disse oplysninger ved bestillingen, og vi modtager ikke ønsker i den forbindelse. Uspecificerede rejser er uegnede for børnefamilier. Det kan forekomme, at indkvartering på uspecificerede rejser sker på hoteller, der ikke er anført i vort katalog. Det kan endvidere forekomme, at indkvarteringen sker i forstæder eller i omegnen omkring de byer, der er angivet som destination. Indkvarteringen sker i enten hotelværelse eller i værelse i ferielejlighed, der kan deles med andre rejsende. Der gives ingen garanti for privat bad eller toilet. Såfremt man indkvarteres i delt lejlighed, kan det ikke garanteres, at værelset kan aflåses. Flytning under opholdet kan forekomme. Flytning kan ske med varsel på ned til 12 timer. Måltider og rengøring indgår ikke i prisen på uspecificerede rejser. Du kan ikke påregne guideservice på uspecificerede rejser. Transfer indgår ikke i prisen på uspecificerede rejser men kan bestilles mod ekstra tillæg. Rejser du uspecificeret alene, betales enkeltværelsestillæg, hvilket garanterer eget hotelværelse eller eget værelse i delt lejlighed med samme øvrige vilkår som nævnt ovenfor. Der modtages ikke reklamationer over indkvarteringens standard, faciliteter eller beliggenhed.